Vi tilbyder

Vi kan hjælpe jeres virksomhed med nogle af de vigtigste processer

Vi arbejder blandt andet med..

Uanset hvad din og organisationens specifikke udfordring er, er der hjælp at hente hos Inzpirator. Det er dine konkrete målsætninger, der afgør, om der f.eks. er behov for et længerevarende udviklingsforløb, hvor kulturen transformeres, og nye, gode vaner for samarbejde forankres. Eller måske er behovet i stedet et kortere forløb med konkrete teambuildingsaktiviteter, hvor der arbejdes praktisk med udfordringerne, og hvor læring og viden forankres.

Hos Inzpirator tilbyder vi en bred pallette, der spænder fra dybdegående udviklingsforløb og lederudvikling over dagsarrangementer, teambuilding og events til korte workshop og Inzpirations-indspark.
Regnestykket er ganske enkelt. I organisationer og teams hvor medarbejderne trives, og tilfredsheden er høj, er sygefraværet lavere, fagligheden højere, tallene på bundlinjen sorte og arbejdet udføres mere professionelt og effektivt. Ligeledes er tilfredsheden med nærmeste leder langt højere, og begejstring, positiv kommunikation og individuelt ansvar for fællesskabet er en naturlig del af dagligdagen.

Trives medarbejderne ikke, er de samme ting gældende – men desværre med modsat fortegn. Det er her du møder den mistænkelige mandags- og fredagssyge, passivitet og ligegyldighed. Det er her tomrummet fyldes med intriger og bagtaleri, når medarbejderne taler om hinanden i stedet for med hinanden. Og det er her, at tallene på bundlinjen har den forkerte farve. Dine medarbejdere forventer masser af fleksibilitet fra din side, men investerer ikke selv i arbejdspladsen. Og din dagligdag handler enten om at løse eller undgå konflikter medarbejderne imellem.

Men hvem har ansvaret for medarbejdernes trivsel? I det velfungerende team har hver enkelt medarbejder en dyb erkendelse af, at min trivsel er mit ansvar. I det modsatte team læner medarbejderne sig tilbage, imens de tænker, at nu må min leder snart sørge for, at jeg trives.

Inzpirators skræddersyede udviklingsforløb sætter medarbejderne i stand til at tage ansvar for både egen og fælles trivsel med positive og målbare resultater til følge.

Eksempel på udviklingsforløb Et optimalt udviklingsforløb varer seks-otte arbejdsdage fordelt over en periode på ca. seks måneder. Det er afgørende, at alle berørte medarbejdere deltager i processen, og der arbejdes således både med det samlede team som individuelt. Forløbet, der foregår i tæt dialog med dig som leder, vil typisk strække sig over tre faser:

1. Grundig forberedelse, hvor vi sætter os ind i forudsætninger, værdier og kultur
2. Stærkt styret udviklingsproces – både individuelt og i teamet – hvor Inzpirator motiverer og skaber vilje og lyst til forandring gennem hele processen
3. Solid opfølgning og forankring

Alle tre faser består af skræddersyede og relevante aktiviteter som f.eks.

– Individuel sparring af ledere
– Individuel coaching af alle eller udvalgte medarbejdere
– Teamundervisning
– Teambuilding
Hvis du gennemgående og vedvarende oplever uhensigtsmæssig adfærd i din organisation, findes problemernes rod som regel i holdninger, værdier og en fastlåst virksomhedskultur. Adfærden kan f.eks. vise sig helt overordnet i form af manglende beslutningsevne, ingen ansvarsfølelse og passivitet – eller på det lavpraktiske plan med negativ tone, sladder, tvivlsomt sygefravær og manglende fleksibilitet i dagligdagen.

Som leder kan den negative adfærd let blive en blind plet, fordi man selv er blevet en integreret del af virksomhedskulturen. Med andre ord er adfærden blevet acceptabel, for det er jo bare sådan, vores kultur er.

Men virksomhedskultur er noget, vi selv skaber. Den er nemlig mængden af vores adfærd. Er adfærden f.eks., at der ikke tales pænt til hinanden eller tages ansvar, bliver kulturen derefter. Derfor kan enhver virksomhedskultur også ændres, og der kan skabes en positiv spiral. Inzpirator er specialiseret i at tilrettelægge professionelle udviklingsforløb, der skaber varige og positive ændringer. Vi tager udgangspunkt i den eksisterende kultur og definerer klare mål for, hvad der skal ændres, og hvad det vil kræve.

Samtidig arbejder vi indgående med værdiimplementering, for ofte er der opstået et misforhold mellem værdier og adfærd. Måske er værdierne, at vi er omsorgsfulde over for hinanden, udviser fleksibilitet og har fokus på borgerne – imens adfærden viser noget helt andet med sygefravær, spildtid, ligegyldighed og manglende engagement. Inzpirator sikrer, at værdierne ikke længere er tomme ord men en realitet, der sidder på rygraden af hver enkelt medarbejder.

Eksempel på udviklingsforløb Et optimalt udviklingsforløb varer seks-otte arbejdsdage fordelt over en periode på ca. seks måneder. Det er afgørende, at alle berørte medarbejdere deltager i processen, og der arbejdes således både med det samlede team som individuelt. Forløbet, der foregår i tæt dialog med dig som leder, vil typisk strække sig over tre faser:

1. Grundig forberedelse, hvor vi sætter os ind i forudsætninger, værdier og kultur
2. Stærkt styret udviklingsproces – både individuelt og i teamet – hvor Inzpirator motiverer og skaber vilje og lyst til forandring gennem hele processen
3. Solid opfølgning og forankring

Alle tre faser består af skræddersyede og relevante aktiviteter som f.eks.

– Individuel sparring af ledere
– Individuel coaching af alle eller udvalgte medarbejdere
– Teamundervisning
– Teambuilding
Inzpirator er specialiseret i at udvikle stærke og effektive teams, hvor samarbejde, ansvar, trivsel og beslutningskompetence styrker såvel den enkelte medarbejder som team og organisationen som helhed. Uanset hvor i sin livscyklus, dit team er, kan Inzpirator styrke jer og sikre, at alle trækker i samme retning mod positive mål. Vi arbejder således professionelt med alle aspekter af teamudvikling – fra kickstart af det nye team, over revitalisering af fremdrift og energi i eksisterende teams til struktureret og effektiv opgaveløsning samt god kommunikation og konflikthåndtering i teams.

Alle vores forløb og teambuildingsaktiviteter skræddersys nøje til dit specifikke team og jeres udfordringer. Varigheden kan variere fra korte halvdags workshops til flere måneders udviklingsforløb – det er jeres behov og mål, der afgør indsatsen.

Eksempel på udviklingsforløb for teams

Fra konflikt til performance

Når et team rammes af konflikt, bliver det ufokuseret, ineffektivt og domineret af negative følelser og adfærd. Udviklingsforløbet ”Fra konflikt til performance” går ind i konflikten og erstatter våben med værktøjer, der bringe teamet mod stærk performance og sund trivsel. Læs mere om Fra konflikt til performance

Team i forandring – godt gearet til ny virkelighed

Når teamet møder forandringer, sættes performance og trivsel under stærkt pres. ”Team i forandring” navigerer alle medarbejdere sikkert gennem forandringen. Retningen er nye mål, vejen er fornyet trivsel, og resultatet er stærk performance. Læs mere om Team i forandring

Ny begyndelse – genskab fremdrift og energi i teamet

Alle teams oplever i perioder tendens til metaltræthed. Med ”Ny begyndelse” genopfinder vi teamet ved at sætte spot på nye mål, stærk performance og sund trivsel.

Kickstart – optimal take-off for nye teams

“Kickstart” giver det nye team de bedste betingelser for at komme godt og hurtigt fra start mod stærk performance.
Som leder håndterer du dagligt menneskelige, økonomiske og faglige problemstillinger, og samtidig er det dit ansvar at sikre synergi og samspil om fælles mål. Det forudsætter, at du har overblik og evne til at kunne motivere og aktivere andre. Dine evner som leder hænger nøje sammen med din egen personlighed, adfærd og evne til at gå forrest.

Hos Inzpirator tilbyder vi lederudvikling, der sætter dig i stand til at udnytte alle dine personlige og faglige kompetencer ved at gøre dig til den bedste udgave af dig selv. Uanset om du er kommende, ny eller erfaren leder, tilrettelægger vi udviklingsforløb skræddersyet til dig og din organisations udfordringer, strategier og mål.

Eksempel på lederudviklingsforløb
– Lederen som teamcoach
– Procesledelse
– Det effektive samarbejde
– Coaching som værktøj
– Den effektive leder
– Mødeledelse
Teambuilding er ofte brugt som underholdning eller events, når relationerne skal styrkes og medarbejderne have en sjov dag. Det er der sådan set ikke noget galt i, men hos Inzpirator mener vi, at teambuilding og events kan og skal benyttes med markant større udbytte for bundlinje og organisation. Derfor vil vi hellere kalde det intelligent teamtræning, hvor det sjove fastholdes, imens vi samtidig nedbryder silotænkningen ved f.eks. at træne videndeling, helhedsforståelse, problemløsning og værdiimplementering.

Vores succeskriterier er, at intelligent teamtræning giver deltagerne en god, stærk og fælles oplevelse af, at f.eks. helhedstænkning og videndeling kan betale sig. Deltagerne skal opleve, at det eksempelvis giver mening at videndele, samarbejde og kommunikere. Dagen skal ikke kun være sjov – den skal skabe motivation for at arbejde videre med udfordringerne i virksomheden og give konkrete værktøjer til udvikling og forbedringer.

Eksempler på teambuilding og events

Samarbejds- og synergimarkedet ”Samarbejds- og synergimarkedet” er et af Inzpirators mest populære og anvendte koncepter, fordi det rammer plet ved at udfordre de fleste organisationers svaghed: Silotænkning og suboptimering. Eventen kræver derfor helhedstænkning og videndeling, og giver helt automatisk oplevelsen af, at netop helhedstænkning og systematisk vidensdeling giver markant bedre resultater på bundlinjen for den samlede virksomhed. Læs mere om Samarbejds synegimarkedet

Optimeringstræning ”Optimeringstræning” er en mindre udgave af ”Samarbejds- og synergimarkedet” og træner i mindre ramme en organisations evne til at skabe læring og resultater gennem systematisk vidensdeling, feedback og evaluering.

Struktureret og effektiv opgaveløsning i teams ”Struktureret og effektiv opgaveløsning i teams” er et af Inzpirators mest efterspurgte koncepter. Over en enkelt udviklingsdag træner vi på en meget enkel og sjov måde et eller flere teams i at styrke den interne beslutnings- og handlekraft og dermed øge motivation, effektivitet og resultater markant.

Kend dine kolleger Kendskabet til dine kollegers styrker og udfordringer er forudsætningen for et velfungerende team, kendetegnet af respektfuld kommunikation og effektivt samarbejde. Baseret på forudgående person- og adfærdsprofiler giver kurset ”Kend dine kolleger” dig både konkrete værktøjer og forståelse for dine kolleger.

Raceday ”Raceday” er først og fremmest en oplevelsesevent. Et set-up med mange udfordringer af forskellige sværhedsgrader, som ofte anvendes ved større firmaarrangementer som f.eks. kick-off til seminarer eller som belønningsarrangement for veludført arbejde og gode resultater i organisationen.
Skal ledergruppen inspireres, har medarbejderne brug for et anderledes indspark, der giver stof til eftertanke, eller skal et konkret problemstilling sættes i et helt nyt lys? Gennem bl.a. foredrag og korte hands on workshops skræddersyr Inzpirator et målrettet indspark til teamet eller organisationen.

Eksempler på workshops og Inzpiration

Vi tror ikke på standardforedrag eller workshops, for hvert eneste team og organisation er forskellig. Dog er problemstillinger og udfordringer ofte de samme, og derfor bevæger vores Inzpirations-arrangementer sig tematisk inden for bl.a.:

– Kommunikation i teams
– Personlig ledelse
– Spiller du din leder god?
– Min trivsel – mit ansvar
– Fra varm luft til reelle værdier
– Konstruktiv feedback – skab en udviklingskultur
– Konflikthåndtering
– Effektiv mødekultur

Vil du vide mere?

(+45) 51 24 07 86

Giv os et kald! Vi vil gerne tale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe værdi

info@inzpirator.dk

Send os en henvendelse via e-mail, vi besvare alle henvendelser løbende

Få mig til toppen